Interview i Dansk Sygeplejeråds Kredsblad om fremtidens sundhedsvæsen

Til det kommende kredsblad for medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, har jeg haft fornøjelsen at bidrage med svar på kredsbladets spørgsmål om fremtidens sundhedsvæsen.

KV-RV21: Det siger kandidaterne om fremtid og mangel

Fremtidens sundhedsvæsen bærer præg af udfordringerne med at rekruttere og fastholde bl.a. sygeplejersker.

Vi stillede fire kandidater fra røde og blå partier til kommunal- og regionsrådsvalgene tre ens spørgsmål om deres visioner. Tre vendte tilbage.

Hvilke visioner har du for fremtidens sundhedsvæsen, og hvilke barrierer ser du for, at de kan lykkes?

Vi er meget tilhængere af nærhed i sundhed. Vi har kæmpet for at bevare nogle af de lokale sygehuse og talt for at etablere sundhedshuse, for at man kan få behandling tæt på sit hjem. Det giver mening at samle de meget specialiserede behandlinger og behandle de store folkesygdomme lokalt.

Almen praksis og hospice / palliative enheder skal styrkes. Lokale hospitaler skal have flere muskler. Flere skal kunne behandles hjemme. Øget fokus på senfølger og flere enheder i begge sekto­rer med ekspertise i rehabilitering.

Den største barriere er, at alt for mange sygeplejersker, jordemødre og assistenter ikke trives på deres arbejds­plads og forlader faget før tid.

Sundhedsvæsenet mangler kvalificerede medarbejdere, og det har konsekvenser for den faglighed og kvalitet, medarbejderne kan levere. Hvilke løsninger ser du i forhold til den stigende udfordring med mangel på sundhedstaglige medarbejdere – herunder sygeplejersker?

Jeg er dybt bekymret over, at så mange forlader faget. Det svækker muligheden for at levere den pleje og behandling, vi alle ønsker. Løn er et parameter for at tiltrække arbejdskraft, derfor skal vi kikke på at hæve den.

Den enkelte skal have mere indflydelse på egen arbejdstid så man har fleksibilitet i sit arbejdsliv. Ikke alle har ens behov hvad angår vagter og weekendar­bejde. Ulempevagter skal honoreres bedre, så de bliver attraktive for dem, der ønsker det.

Vi har længe ønsket flere kliniknære specialuddannelser, f.eks. skal det være muligt for en sygeplejerske at videreuddanne sig til jordemoder. Det skal være attraktivt at forblive på sin arbejdsplads i form af faglig udvikling, nye kompetencer og opgaver og en løn, der afspejler investeringen.

Omstillingen af sundhedsvæsenet er i fuld gang, og mere sygepleje og behandling ryk­ ker tættest muligt på borgeren. Regionen har også vedtaget sin egen plan for arbejdet med det nære og sammenhængende sundheds­ væsen. Hvilken rolle ser du for sygeplejersker i fremtidens sundhedsvæsen?

Sygeplejersker har altid haft en koordinerende rolle i sundhedsvæsnet. Tværfagligheden er fagets styr­ke, og med det nære sundhedsvæsen vil det være spændende at have flere stillinger der går på tværs af afdelinger / specialer.

Den nye praksisuddannelse og de kommunale akutenheder kan bidrage til gode sektorovergange. Kommunerne har en kæmpe ud­ fordring med tidligt udskrevne patienter. Vi vil gerne bruge nærhospitalerne til at intensivere træning og rehabilitering, især for de dårligste patienter, f.eks. kunne Københavns kommune leje sig ind og udnytte facilite­terne til mere intensiv rehabilitering.