Vi bygger fremtidens hospital i børnehøjde

Jeg sidder i byggegruppen til det nye børnehospital BørneRiget.
Det har for mig, som intensivsygeplejerske været vigtigt, at vi bygger fremtidens hospitaler, så vi også kan bemande dem forsvarligt.

Derfor var det mig en glæde, at vi på vores møde i byggegruppen kom frem til at børneintensivstuerne skal designes således, at vi også kan arbejde patientsikkert, i de perioder hvor vi er færre sygeplejersker, og ikke kun bygger til at vi kan få alle de sygeplejersker vi ønsker. For det er ikke tilfældet i øjeblikket.

👶 Vi har nu fået vedtaget at stuerne skal kunne åbnes op så vi kan hjælpe hinanden i spidsbelastninger og så vi kan lave sidemandsoplæring.

👶 Derudover bliver de nye fødestuer fleksible, så man kan rykke rundt på møbler og andre ting – så vi kan skabe intimitet og i andre situationer gøre plads til, at patienten (mor eller barn) kræver mere pleje.

👶 At der er videoovervågning i køkkenet, så børnene kan gå ind på en app og se hvordan deres mad bliver tilberedt.

👶 Snart kommer der en 1:1 prøvemodel af en afdeling, så personale og børn kan være med til at færdig designe det kommende hospital ud fra både Børne, forældre og personaleperspektiv og funktionalitet

👶 Da hospitalet er delvist finansieret af private (LEGO) har vi derfor større frihed til at designe og eksperimentere med måden vi bygger på, eksperimentere med den legende tilgang og indrette os med nye smarte teknologiske løsninger.

Jeg er super glad for at være med på holdet til Danmarks første børnehospital, hvor barnet og familien, er omdrejningspunktet for det gode byggeri.

Den eneste nuværende knast er, at vi i samarbejde med Københavns Kommune, skal sikre, at der også er parkeringspladser til forældrene, (særlig dem der kommer langvejs fra) men den kamp tager jeg gerne. 💪